Bilens teknik

Grundlæggende viden om bilens teknik

Til køreprøven skal du vide hvordan en bil fungerer, samt hvilke regler der er gældende for bilens teknik.
Brug noget tid på at læse herunder, så er du godt rustet til køreprøven.
Motorsagkyndige starter nemlig med at stille nogle spørgsmål til bilens teknik, som du skal besvare og i nogle tilfælde demonstrere. Derfor har jeg inkluderet" ", hvor der står forklaret hvordan du tjekker det til din køreprøve. Du kan læse mere om et kørekort til bil her

Bremsesystemet i en bil

Lovkrav til driftsbremsen

Driftbremsen (fodbremsen) skal være et 2-kreds hydraulisk bremsesystem. Det skal virke på alle fire hjul og skal kunne bremse bilen sikkert, hurtigt og virksomt ved alle hastigheder og belastninger.

Bremsepedalen skal have en skridsikker overflade og den skal have 1 cm frigang, for ikke at bremse hele tiden(hænge).
Pedalen må kun kunne trykkes halvvejs ned.

Bremsemodstanden skal føles fast og bremsepedalen må ikke synke hvis den holdes nedtrådt i ca. 30 sekunder.

Bremsevæskestanden skal være mellem min. og max. (kontrolleres i motorrummet)

Vakuum bremseforstærkeren kan kontrolleres ved at pumpe 3-4 gange på bremsen og derfter holde den nede, mens bilen er slukket. Mens man holder bremsen nede starter man motoren, og lægger mærke til om bremsepedalen synker en lille smule. Hvis den gør - så virker bremseforstærkningen.

Parkeringsbremsen (håndbremsen)

Parkeringsbremsen skal være en mekanisk bremse, der skal virke på mindst 2 hjul.

Den skal kunne holde bilen på en 18 % hældning.

Skal blive stående i fastspændt tilstand, efter den er trukket.
Træk håndbremsen og prøv at slå let på den. Den skulle helst blive i samme position

Nødbremsen

Nødbremsen er den ene kreds, i et 2-kreds bremsesystem. Den skal kunne bremse bilen sikkert, hvis fodbremsen svigter.

Bremselængde

En bil skal kunne bremse på højst 6 meter, hvis den kører 30 km/t. Hvis man fordobler hastigheden, bliver bremselængden 4 gange så lang.
Bremselængden ved 60 km/t. må altså højest være 24 meter.


Bilens motor og udstødning

Motoren må ikke udvikle unøding røg og støj og den må ikke være tilsolet af udsivende olie.

Udstødningen skal sidde godt fast i bøjler og stropper og den skal have en lyddæmper der er tæt.


Styreapparat

Styreapparatet skal kunne betjenes let, sikkert og hurtigt, og det skal være selvoprettende og uden mislyde

På biler med tandstangsstyring (alle nye biler), må der ikke være ratslør.
På gamle biler med det klassiske styretøj mp der max. være 5 cm ratslør, målt på ratkransen.

Hvis man kan se tandremmen til servostyringen, kan man tjekke om den er ubeskadiget.

Servovæskebeholderen i motorrummet skal være fyldt op mellem min. og max.
Obs: Der er ikke noget servovæske i Rings Køreskoles skolevogn. Der er kun tandremmen.

Ved kontrol af ratslør, skal man sørge for at tænde motoren, sætte bilen i frigear og trække håndbremsen. Hvis man ruller vinduet ved førersædet ned, kan man stå udenfor bilen og trække i rattet. Hjulene skal bevæge sig på samme tid som rettet - der må ikke være ratslør.

Regler for dæk og bærende dele

Karrosseriet må ikke være beskadiget eller rustent så det har udragende dele eller skarpe kanter.

Bilens dæk

Dæk, hjulfælge og hjulejer skal være ubeskadigede.

Dækkene skal være at samme type på alle fire hjul.

Forskellige typer dæk: Radialdæk, diagonaldæk, vinterdæk og pigdæk.
Det er ofte radialdæk der sidder på biler.

Alle dæk skal have mindst 1,6mm dybde i hovedmønstret.
Hvis du bliver bedt om at tjekke om der er tilstrækkeligt med mønster på dækkene, så find en pil , da den viser hvor du kan finde en slidindikator, der er præcis 1,6mm høj. Tjek at mønsteret er dybere end slidindikatoren (en lille gummidut).

Der skal være korrekt dæktryk i alle hjul. I bilens instruktionsbog finder man ud af hvor højt et tryk det skal være. Man skal tjekke trykket jævnligt.

Pigdæk må kun anvendes fra 1. november til 15. april.

Hvis dækkene er retningsbestemte, skal de alle køre i pilens retning. Pilen findes udenpå alle dækkene. Hvis de ikke er retningsbestemte, er der ingen pil.

Støddæmpere

Hvis en støddæmper påvirkes kraftigt, skal gyngebevægelsen stoppe efter max. 2 dyk.
Tryk kraftigt over et af hjulene, og læk mærke til om bilen stopper med at gynge på max. 2 dyk. Tjek alle fire hjul.


Lygter og lys på bilen

Alle lygter og reflekser skal virke og være rene.

Positionslys

Skal kunne ses 300 meter væk og må ikke virke blændende.

Nærlys

Skal kunne oplyse vejen mindst 30m frem og må ikke virke blændende.

Lyset skal lyse asymetrisk til højre.

Lyskeglen skal have en hældning på 1 %
Tænd for nærlyset ved at dreje kontakten til venstre for rettet. Gå ud foran en af lygterne, og marker på dit ben hvor øverste kant af lyset er. Gå nogle meter tilbage, og tjek om lyset har flyttet sig længere ned på dit ben.

Fjernlys

Skal kunne oplyse vejen mindst 100 meter frem. Fjernlyset må godt virke blændende.

Det skal have en kontrollampe på instrumentpanelet.

Forlygter

Alle lygterne foran på bilen, skal parvis have ens farve(hvidt eller gulligt) og ens styrke.

Baglygter

Skal lyse rødt, må ikke virke blændende og skal kunne ses på 300 meters afstand.

Stoplygter

Skal lyse rødt, må ikke virke blændende og skal lyse væsentligt kraftigere end baglygterne, så man ikke er i tvivl når en bil bremser.

Nummerpladelygter

Skal oplyse nummerpladen så den kan læses på min. 20 meteres afstand.

Blinklygter

Skal have en orange farve og skal kunne ses i kraftig sollys.

Blinklygterne skal blinke 60-120 gange pr. minut(1-2 gange pr. sekund). Hvis de blinker  hurtiger er der en defekt pære. 

De skal have en kontakt på instrumentpanelet, der tænder dem alle samtidig så de kan virke som havariblink.
Tryk på knappen til havariblink, og gå rundt om bilen og se om alle 6 blinklys blinker.

Reflekser og horn

Der skal være 2 røde reflekser bag på bilen, og de må ikke være trekantede.

Hornet skal have en klar, kraftigt og konstant tone.